Texthouse – Skrivekursus / skriveværksted

Elsker du at skrive – og vil du gerne blive bedre til at skrive, imens du går på højskole? TextHouse er vores skrivekursus på Brandbjerg Højskole. Her kan du bl.a. skærpe dine skrive- og fortælleteknikker.

TextHouse udbydes på højskolen både i efteråret (som valgfag 1 hver tirsdag i perioden aug-sept) samt i vinteren (som valgfag 3, en 5 dages temauge i februar)

I begge perioder er det den fiktionelle historiefortælling, der er i centrum på dette skrivekursus. Vi prøver kræfter med ideudvikling, forskellige skriveteknikker, som får dine ord og historier til at flyde, og med forskellige genrer indenfor den skrevne fiktion. Du vil opleve både ligheder og forskelle på fx. poesien og filmmanusskriptet, og du vil opdage hvor hurtigt du kommer i nærheden af at fortælle bevægende historier.

Se hvor faget ligger i skemaet her: 

TextHouse er et oplagt valgfag for dig, der har valgt at dyrke musik på SoundHouse, da skrive- og historiefortællingsteknikkerne også vil kunne bruges i eksempelvis din sangskrivning.

Har du spørgsmål til kurset, så send os en mail på bh@brandbjerg.dk

Bestil en brochure for højskoleophold HER