Dans og Yoga – Valgfag 1

I valgfaget Dans og Yoga er kropsligheden i fokus.

Faget er delt i 2 dele

Yoga

Maria Rose sætter den sansende og nærværende krop i centrum. Gennem legende, udfordrende, levende og nærende yoga vækker vi kroppen og sanserne til live.

Underviser: Maria Rose

Verdensdans og æstetik

Det bliver nærværende, kraftfyldt, fyldt med grin på gulvet og bevægelse op og ned af væggene. Dansens største styrke ligger i dets evne til at bringe os mennesker sammen. Igennem dans og bevægelse får mennesker en unik følelse af samhørighed og nærvær, og bringer os både tættere på hinanden og gør mennesket i stand til at komme i kontakt med sig selv.
Derfor møder i her bevægelse igennem både yoga, krops improvisation og dans. I dans vil vi gøre brug af både indhold fra moderne dans og verdensdans.
Der vil være hårdt arbejde, hvor vi beskæftiger os med både den frie, utæmmede dans og træne enkelte teknikker hen over gulv. Man vil få en oplevelse af de forskellige danses kendetegn, historie og udtryksformer som tilføjer en nerve i dansen som er helt uundværlig når man formidler udtryk og stemning.
Det er kraftfyldt, rytmisk og med sved på panden når vi kaster os ud i arbejdet med Verdensdans. Vi vil møde danse fra Afrika, Jamaica, Cuba og Columbia. De forskellige danse rummer historier om slaveri, fattige gader, undertrykkelse og  aggression. Vi vil bruge temperament, passion og indlevelse til at krydre vores dans som bliver fyldt af nærvær, energi og stolthed som alle dans også besidder. Særligt i de afrikanske danse som er både eksplosive, udtryksfulde og dyriske.

Undervisningen vil rumme forskellige arbejdsformer. Både cirkel formation, gulv øvelser, spejl arbejde og arbejde i grupper. Disse mange forskellige arbejdsformer skal hjælpe os til at forstå kroppen som et materiale til at arbejde med dans og bevægelse på. Vi skal lege og forblive nysgerrige og på den måde udforsker kropens potentiale og de forskelligdansestile i vil blive præsenteret for. De forskellige genrer arbejder vi med i koreograferede danse samt i en eksperimenterende og frit fortolkende form.

Dette fag vil også arbejde med et andet kreativt udtryk. Vi implementere elementer og effekter som udsmykninger der kan understøtte dansens sceniske udtryk. Det gør vi ved at undersøge og anvende forskellige virkemidler som bodypaint samt forsøge at fremstille egne fabrikerede materialer. Det kunne være farvet pulver eller et særligt lys til at bidrage til iscenesættelse af stemning og understøtte dansens fortælling.

Underviser: Linett Mertz

Underviser i Dans, Performance, Koreografi og Musical på Kultruskolen Skanderborg 2017

Idrætslærer med speciale i Dans 2017

BA i Dans og motivation

Verdensdans Underviser 2015

Danser i den vestafrikanske dansetrup Oja 2015

Makeup Artist fra Art of Style i København 1015

Danseinstruktøruddannelse ved VHS 2014

Fitness dance Instruktør 2010

Se hvor faget ligger i skemaet her: