Sådan tilmelder du dig

Tilmelding 2017

Dans eller sammenspil

Du kan tilmelde dig på enten Cuban Salsa danselinjen eller på Salsa Band sammenspilslinjen, og alle over 17½ år kan deltage.
Der er plads til 180 deltagere fordelt ligeligt mellem kvinder og mænd med ca. 165-170 deltagere på Cuban Salsa danselinjen og ca.10-15 deltagere på Salsa Band sammenspilslinjen.
Der er afsat en kvote på 30 pladser til nordiske og internationale deltagere.

Sådan tilmelder du dig

Du tilmelder dig ved at udfylde tilmeldingsskemaet her på forsiden af www.nordicsalsacamp.dk ved at klikke på TILMELD KURSUS   – Samt ved at indbetale tilmeldingsgebyr på 500 DKR. eller 70 euro senest 8 dage efter du har modtaget mail fra højskolen med bekræftelse på din tilmelding. Har du købt T-shirt til 120 DKR. betaler du T-shirt sammen med indbetaling af tilmeldingsgebyret. Dvs.620 DKR.

Du er først registreret som deltager, når vi har mod-taget dit tilmeldingsgebyr. Har du ikke mulighed for at overføre tilmeldingsgebyret inden 8 dage, så kontakt venligst Birgitte på kontoret for at lave en aftale, så du ikke mister din tilmelding.

Du kan tilmelde dig HER   I bekræftelsen er der en betalingsopgørelse med en elevkode, som du skal bruge, både når du bankoverfører tilmeldingsgebyret og hele kursusbeløbet  til højskolen. Betal venligst ikke tilmeldingsgebyret førend du har modtaget din elevkode

Betalingsfrist senest 1. april 2017: Betalingsfristen for indbetaling af hele kursusbeløbet er senest den 1. april 2017. Du er endeligt optaget på kurset, når du har indbetalt hele kursus-beløbet. Den 1.april stiger prisen på plads på et dobbeltværelse fra 4.900 kr. til 5.100 kr. En plads i telt eller som hjemmeboende stiger fra 4.400 r. til 4.600. kr.

Prisen er “All Included”. Du kan kun have mobilpay eller kontanter med til at købe vand, øl, vin og drinks i Havana Club Baren – “La Chispa” og til at trække økologisk og fair trade slik i automaten.

Din bankoverførelse er din kvittering på, at du er optaget på kurset. Du er velkommen til at kontakte Birgitte på kontoret for at få tilsendt en mail med bekræftelse af tilmelding.

Framelding:  Ved framelding fra kurset senest 14 dage før kursusstart, tilbagebetales det indbetalte kursusbeløb minus tilmeldingsgebyret på de 500 DKR eller 70 euro. Ved framelding senere end 14 dage før kursusstart mistes hele kursus-beløbet, og du får tilsendt indkøbt T-shirt/Top, hvis du har bestilt én. Det er muligt at købe afbestillingsforsikring i mange forsikringsselskaber som fx:  http://www.europaeiske.dk/Afbestillingsforsikring/afbestilling_ gang_til_gang/#prettyPhoto

Har du administrative spørgsmål til tilmelding m.m. er du velkommen til at kontakte Birgitte Nielsen (mellem 9-13), der er højskolens altid hjælpsomme sekretær:   Birgitte Nielsen, tlf. 38 41 54 13 mail  bn@brandbjerg.dk