Herligheder langs Hærvejen: Spændende vandreoplevelser

Til alle natur- og kulturentusiaster, der søger nye, spændende vandreoplevelser og holder af et stemningsfyldt højskolemiljø med morgensamlinger, sang og foredrag. Kurset indeholder 3 dagsudflugter, hvor vi går ca.12 km hver dag i varieret terræn.

For flere tusind år siden, før bilerne fyldte vejene, og før jernbanen forbandt de største byer, gik Jyllands hovedvej langs vandskellet op gennem landet. Hærvejen opstod som et netværk af ydmyge grus- og hulveje fra by til by – og er over tid vokset sammen med landskabet.

Så holder du af naturen og et stemningsfyldt højskolemiljø med morgensamlinger, sang og foredrag, så velkommen her.

Se program

Højdepunkter

  • Dollerup Bakker
  • Hald Sø
  • Tinnet Krat
  • Gudenåens Udspring
  • Randbøl Hede
  • Naturrum Kirstinelyst
  • Hærvejs-herberger
  • Kongeåen
  • Frihedsbroen
  • Skibelund Krat

Vi har udvalgt 3 unikke steder langs Hærvejen. Den ene går til Viborg-området omkring Hald Sø og Dollerup Bakker. Den anden til lokalområdet i Jelling og Randbøl Hede og endelig kører vi sydover, hvor vi bl.a. skal gå langs den nye natursti langs Kongeåen. Lokale naturvejledere/guider deltager på alle udflugter og der vil desuden være historiske indlæg på turene og om aftenen.

Kursusperioder og priser

5 dages kursus
Dobbeltværelse*: kr. 3.900 ,-
Enkeltværelse*: kr. 4.300 ,-

Kurset foregår i dagene

8. – 12. maj 2017
21. – 25. august 2017

*Rabat til medlemmer af Ældre Sagen – kr. 250.

Indkvartering

Du bliver indkvarteret i enten dobbelt eller enkeltværelse, alt efter ønske. Alle værelser har eget toilet og bad. Deltager du sammen med andre kursister og ønsker værelse sammen med eller ved siden af, skal dette oplyses til skolen inden ankomst.

Tilmelding

Tilmeld dig her

Betalingsopgørelse modtages pr. mail få dage efter tilmelding eller pr. post, hvis der ikke er angivet en mail adresse. Endeligt program modtages pr. mail eller pr. post ca. 2 uger før kursusstart. Ved afbud før 14 dage frafalder der et indmeldelsesgebyr på 500 kr. Ved afbud senere end 14 dage før kursusstart mistes hele kursusgebyret.

Har du spørgsmål er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Brandbjerg Højskole på 75 87 15 00 eller bh@brandbjerg.dk

Brochure for Herligheder langs Hærvejen
Få tilsendt brochure