Familiekurser

Korte kurser på 1-4 uger

På Brandbjerg har vi en bred vifte af ugekurser, og vi har så stor efterspørgsel på dem, at vi konstant udvider udbuddet. Det er der selvfølgelig flere årsager til. Først og fremmest handler det om indhold og atmosfære, men det handler også om gode faciliteter, og sidst, men ikke mindst, handler det om kursusledere og undervisere, der brænder for det, de laver. Engagement smitter på den mest livgivende af alle måder og sætter tingene i bevægelse. Bevægelse er netop hovedsagen.

Tryk på en knap for at udvælge en særlig slags kurser

FAMILIEKURSER

FAMILIEHØJSKOLE: MED FAMILIEN I CENTRUM – BØRN FRA 6 ÅR

Mandag d. 17. – Søndag d. 23. juli 2017 (Uge 29)
Kom og vær med til en højskoleuge med familien i centrum. Vi ønsker at skabe rammen om en hel uges kvalitetstid i familien. Målet er, at man er sammen med sine børn i spændende aktiviteter men også mødes med andre på tværs af alder og interesser. En rigtig højskoleuge med morgensang, godnathistorie og workshops hvor I kan lave alt det sammen, som man aldrig får gjort i hverdagen.

Læs mere

BRANDBJERG I BEVÆGELSE UGE 31: STORE OPLEVELSE FOR VOKSNE MED TEENAGERE FRA 15 ÅR

Mandag d. 31. juli – søndag d. 6. august 2017 (uge 31)
Har du store børn og vil I gerne holde en meningsfuld ferie sammen? Så er Brandbjerg i bevægelse måske noget for jer.
Brandbjerg i Bevægelse er ikke et klassisk familiekursus med børn over det hele, men en fed uge, hvor voksne, alene eller sammen med deres store børn, kan være sammen om store oplevelser.
Brandbjerg i bevægelse er en højskoleuge med samvær på den gode måde, hvor vi mødes på tværs af alder i meningsfulde værksteder som Musik og sammenspil, Ekstraordinær outdoor cooking,Bliv en bedre fotograf, Kunst, Design og Kreativitet samt Outdoor i det smukke sommerlandskab.

Læs mere