oktober, 2018

26okt(okt 26)17:0028(okt 28)12:00Sharing Brandbjerg Weekend 201817:00 - 12:00 (28) Brandbjergvej 12, 7300 Jelling

Event detaljer

”Sharing Brandbjerg”- weekend for nuværende og tidligere elever

Sharing Brandbjerg- WEEKEND er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor tidligere og nuværende elever i fællesskab er med til at sætte deres grønne fingeraftryk på Brandbjerg. På Brandbjerg ønsker vi at lægge rum til og være kraftcenter for forsøg, processer, oplevelser og eksperimenter, for alle, der gerne vil noget med hinanden og med verden. Weekenden er en del af den større Sharing Brandbjerg- proces, hvor vi skridt for skridt udvikler skolen til et bæredygtigt og inviterende minisamfund. Det hedder ”sharing”, fordi vores primære opgave som skole, er, at dele viden og erfaringer med vores omgivelser, i denne sammenhæng handler det om omlægning til bæredygtig drift. Vi inviterer alle interessenter ind for at deltage i mange forskellige dele af processen, og da vi ofte møder et ønske fra tidligere elever om også at deltage i den rent fysiske udvikling af Brandbjerg Højskole, har vi taget dette skridt.

Tidligere elever inviteres således sammen med nuværende elever til en weekend med lige dele udvikling af skolens rum og festligt samvær. Brandbjerg tilbyder lækker forplejning, meningsfulde og sjove arbejdsopgaver, fest og fed koncert med vinderne fra Quasar Rock konkurrencen, og rum for nye relationer, gensynsglæde og fælles begejstring.

Program for Sharing Brandbjerg Weekend 2018 26-28/10

Fredag:

Kl. 17-18

Ankomst (hvis du har lyst til aftensmad og overnatning, men du kan også komme lørdag)

Lørdag:

8.00:

Morgenmad

9.00- ca. 17.00:

Sharing Brandbjerg: sæt dit fingeraftryk på skolen (se mere nedenfor)

18.30

Festmiddag med hele svineriet. Elevbaren sælger alle slags drikkevarer til spotpriser.

21.00

2 koncerter og fest indtil forstanderen går hjem…

Søndag:

9.00 – 11.00: Mokost

11-12: Farvel og på gensyn

Hvis nogen har energi, må I gerne blive og arbejde videre ;<)

 

Pris:

Det koster gratis. Du giver din arbejdskraft, dit gode humør og dit Brandbjergengagement.

 

NEJ:

DU KAN IKKE BARE KOMME TIL FESTEN 😉

Vi er lidt strenge på dette punkt, men hele konceptet går på, at alle er med hele dagen, at vi løser en masse fede opgaver sammen, og så fyrer den af sammen om aftenen, forsøstrede i fælles betydningsskabelse, hårdt arbejde og bæredygtigt nærværsføleri. Det er ren Brandbjerg-samhørigheds-porno, og de 3 foregående år har det været overdrevet fedt. Prøv det 😉

 

JA:

Der er masser af meningsfulde opgaver, så der er garanteret også noget for dig, og ellers kaster du dig jo bare ud i det ukendte med vanlig højskolenysgerrighed og Brandbjerg-appetit. Du skal nok komme til at knokle, og vi sætter stor pris på din indsats ;<).

 

Måske:

Må du tage en ven med, som ikke har gået på Brandbjerg før. Det kommer lidt an på hvor mange vi tegner til at blive og hvor mange der gerne vil have venner med. Spørg os lige på mail (sl@brandbjerg.dk), så tager vi stilling i god tid (ca. 14 dage). Under alle omstændigheder kræver det at vennen kender og følger samme betingelser som alle andre. Man deltager med andre ord i det hele…

 

BHE

Igen i år spiller vores kære elevforening en større rolle i planlægning og afvikling af dagen. Det er så fedt, at flere har lyst til at tage ansvar og bidrage til en superfed dag

 

Arbejdsgrupper:

Kommer snarest!

Tidspunkt

26 (Fredag) 17:00 - 28 (Søndag) 12:00

Sted

Brandbjerg Højskole

Brandbjergvej 12, 7300 Jelling

Pris og Billet

For nuværende og tidligere elever

Kontakt Info

bh@brandbjerg.dk

Arrangør

Brandbjerg Højskole Brandbjergvej 12, 7300 Jelling

© Copyright - Brandbjerg Højskole
Bestil brochure til Lange Kurser
X