Et åndehul på Ungdommens Folkemøde

Udgivet 29-08-2018

Ambassadører Event Politik

Mød en masse højskoleelever på Ungdommens Folkemøde i Valbyparken. Otte højskoler er gået sammen om at skabe et åndehul på Folkemødet – som en markering af, at mange unge i dag har brug for et åndehul for faglig fordybelse og personlig udvikling.

Åndehul - 8 højskoler på Ungdommens Folkemøde

Højskolerne har i år valgt at gå sammen om et fælles telt og en workshop på Ungdommens Folkemøde d. 6-8. september i Valbyparken. Hver dag er højskoler landet over mødesteder med fællesskabet i centrum og med fokus på folkeoplysning, demokratisk dannelse og det mangfoldige møde mellem mennesker med forskellige baggrunde, interesser og verdenssyn.

“Højskolerne vil ungdommen – og vi vil møde ungdommen, hvor de unge er. Vi vil høre de unges mening, hvad de har på hjerte, og sammen vil vi skabe nye drømme og håb for fremtiden. Det er ambitionen med at være til stede på UFM”, fortæller projektleder Anna-Sofie, som til dagligt er lærer på Brandbjerg Højskole. De involverede højskoler omkring det fælles telt og workshop er VråKrogerupIdrætshøjskolen AarhusBrenderupGrundtvigsSuhrsDen Rytmiske og Brandbjerg Højskole.

Beskrivelsen af Højskolernes telt på Ungdommens Folkemøde lyder:

“Vi oplever, at ungdommen i disse år er pressede af en konkurrerende og præsterende mentalitet, som er svær at ryste af sig. Der er et stigende antal unge, som døjer med stress, depression og angst. Samfundet forventer, at de unge ved, hvad de vil, før de overhovedet er klar over, hvem de selv er. Vi vil gerne give ungdommen muligheden for at stoppe op, trække vejret og mærke sig selv og hinanden i vores telt ”Åndehullet”. Her kan I træde ind i en konkurrencefri zone, hvor I kan vælge blot at være, som dem I er, og det I kommer med. I kan deltage i forskellige debatter, workshops og aktiviteter af samskabende, dialogbaseret, nærværende og kreativ karakter lige fra interaktiv debatbod, skabelse af kunstværk som manifest for ungdommen, yoga og seksuel dannelse igennem og dans”

Udover selve teltet er højskolerne også fælles om at afholde en workshop.

På gensyn på Ungdommens Folkemøde.