Marie Larsen
Højskolelærer

 
Also known as Mr. Post-It ! 
 
 

 Marie Larsen 

Marie blev ansat på højskolen i november 2009 og arbejder med alt fra undervisningsplanlægning til projektledelse. Derudover fungerer hun som støtte for Mai-Britt i forbindelse med planlægning og afholdelse af korte kurser.

Marie er magister i filosofi fra Aarhus Universitet med en særlig passion for videnskabsteori og videnskabshistorie. Hun har nørdet en del med sprogfilosofi og teoretisk fysik og har skrevet sit speciale om metafysik og forståelse inden for kvantefysikken.

Marie er lige flyttet til Vejle, hvor hun er bosiddende i en stor gammel baggårdslejlighed sammen med sin kommende mand Anders og krudtuglen Emilie på 2 år. Marie hader opvask, men elsker at nørkle med symaskinen, hvor hun selv designer og syr børnetøj til datteren og en del af venindernes unger.

Marie har en forkærlighed for skæve film, kage og gode øl, hvilket hun klart mener, bør kombineres, når lejligheden byder sig. Hun elsker en god udfordring og har i den forbindelse svømmet over Vejle Fjord, spist en hel Othellolagkage og cyklet fra Vejle til Rømø. Hun er en glad cykelentusiast og tager også turen på cyklen mellem Vejle og højskolen.

Marie er efter eget udsagn himmelhenrykt for at være kommet til Brandbjerg og glæder sig til de udfordringer der måtte komme.
 
Email:   ml@brandbjerg.dk
Tlf.:      På barsel