
| Ekspeditioner i ind- og udland Prøv kræfter med naturen, og udforsk de utallige muligheder for oplevelser, udfordringer og bevægelse. Du lærer at sætte dig mål, planlægge og gennemføre dine egne ekspeditioner sammen med dit team. Det er dig, der vælger: Kajaktogt i Det Sydfynske Øhav, MTB-ture i Grejsdalens stejle slugter, kajak-surfing ved ”Cold Hawaii”, trekking på den Jyske Højderyg. Senere i forløbet udvides mulighederne: Klatring i Norges fjelde, Sne-safari i Østrig eller Adventure i Spanien. Det er dig og dine medelever, der vælger hvortil jeres ekspeditioner går! Nysgerrighed og eventyrlyst er dit ”drive”, og du tilegner dig en række færdigheder som giver dig fuldt udbytte af dine opdagelsesrejser: Teamudvikling, kajak, MTB, skiløb, kortlæsning, GPS-navigation, turplanlægning, rappelling, træklatring, basis friluftsliv m.m.. Vi lover dig store oplevelser og anvendelige kompetencer på Brandbjerg Højskole. Dine erfaringer kan blive basis for- eller supplement til uddannelse og arbejde som f.eks. lærer, idrætsunderviser eller friluftslivsvejleder. De kan også blive en uforglemmelig udvikling af en livslang interesse. Se indslag med bl.a. OUTDOOR på BrandTube, her. Se yderligere beskrivelser af faget her. Mød os på Outdoors facebook side her. Lærer: Casper Borch Madsen | ![]() | ANDRE HOVEDFAG![]() ![]() |