Brandbjerg Højskoles Brandkorps

Brandkorpset er et hold særligt dedikerede, tidligere Brandbjergelever, som har til opgave at sprede det glade budskab om Brandbjerg Højskole til nær og fjern. Formand for det århusianske Brandkorps er Marie M. Madsen og formænd for det københavnske Brandkorps er Benedicte B. Sørensen og Malene F. Jensen.

Brandkorpset bruger blandt andet sin tid på at dele kaffe, brochurer, balloner, flyers, kærlighed, klistermærker, højskoleglæde, kondomer og meget, meget andet ud på diverse uddannelsesinstitutioner, caféer, i gader og stræder, og hvor de ellers kan komme til det.

Både Brandkorps Århus og Brandkorps KBH har stor succes med hyggelige caféaftener for tidligere elever og venner.
I Århus foregår det den første torsdag i hver måned kl. 20.00 på Café Smagløs. Hvis du har lyst til at hjælpe din gamle højskole, er du mere end velkommen til at møde op kl. 18.30 og høre lidt mere om hvad de har gang i netop nu. Desuden er Facebook-gruppen Brandkorps Århus et glimrende sted at holde sig opdateret.

I København er der endnu ikke fastlagt en fast dag i måneden for Brandkorps caféer, så tjek Facebook-gruppen Brandkorps KBH og hold dig opdateret om kommende arrangementer. Ligesom i Århus tager Brandkorpset i København også gerne imod hjælp fra tidligere elever, så mød op til en café hvis du har energi, engagement eller en god idé.

Alternativt kan brandkorpsene kontaktes her:
Brandkorps Århus: Marie M. Madsen
Brandkorps KBH: Benedicte B. Sørensen