|
Familien i bevægelse
Temaet for familiekurset er ”bevægelse”. Det gælder i både fysisk og mental forstand. På kurset bevæger børn og voksne sig sammen og hver for sig gennem en lang række spændende aktiviteter, der omfatter alt lige fra gøgl og cirkus til kanotur og skattejagt. De fleste formiddage er vi delt op i børn og voksne og om eftermiddagen/aftenen er familien fælles om alle aktiviteter. Der er professionelle undervisere og pædagoger på alle aktiviteterne og et korps af tidligere højskoleelever hjælper til som børneaktivister og som lyttevagter om aftenen. Det bliver en uge med store oplevelser for alle i familien.
Kurset foregår:
21.07 - 27.07.2012
Pris:
kr. 4.200 (voksne)
kr. 2.000 (11-14 år)
kr. 1.800 (4-10 år).
Se brochure og indstik her
Tilmeld dig her
|
|
|
Vadehav og Vikinger
Til alle der søger nye, spændende oplevelser og holder af et stemningsfyldt højskolemiljø med morgensamlinger, sang og foredrag. Kurset indeholder bl.a. en heldagsudflugt til Ribe, Vadehavscentret og Mandø og en halvdagsudflugt til det gamle kongesæde i Jelling og den smukke Vejle Ådal. Derudover tager vi med naturvejleder ned i Grejsdalen og hører spændende foredrag om Ribes Vikinger og Islandske Sagaer. Aftenunderholdning i form af vikingdans og øl/mjød-smagning.
Kurset foregår i dagene:
27. - 31.08.2012
Pris: Kr. 3.900,-
Se brochure her!
Tilmeld dig her
|
|
I Harald Blåtands Fodspor
Til alle natur- og kulturentusiaster, der søger nye, spændende oplevelser og holder af et stemningsfyldt højskolemiljø med morgensamlinger, sang og foredrag.
Kurset indeholder bl.a. en heldagsudflugt til Sydslesvig, hvor vi besøger Dannevirke, Valdemarsmuren og Hedeby. Og en halvdagsudflugt til det gamle kongesæde i Jelling. Museumsinspektør Hans-Ole Matthiesen fra Kongernes Jelling deltager som guide på udflugterne. Derudover tager vi med en naturvejleder ned i Grejsdalen og hører flere spændende foredrag, bl.a. om Sønderjyllands enestående historie.
Kurset afholdes på følgende datoer:
13.08 – 17.08.2012
Pris: kr. 4.400,-
Medlemmer af Ældre Sagen får kr. 400,- i rabat.
Se brochure og indstik her
Tilmeld dig her |
|
|
Patchwork
Kurset er for dig der elsker at sy og som ønsker at hente ny inspiration hos vores dygtige undervisere og dine medkursister. Det være sig i traditionelle såvel som i nye kreative håndarbejdsmetoder. Du får bl.a. indsigt i forskellige teknikker indenfor patchwork, quiltning og eksperimenterende syning. Samtidig får du et traditionelt højskoleophold med morgensamlinger, foredrag, udflugter og sang og musik.
Kurset foregår i dagene: 24. - 29. juni 2012
Underviserne i 2012 er Jane Sand, Gitte Kjær og Maria Vetter Christiansen.
Pris: kr. 4.295,-
Se brochure og indstik her!
Tilmeld dig her
|
|
|
Vejle, Vadehav og Vikingetid
OBS! FULDTEGNET
Til alle natur- og kulturentusiaster, der søger nye, spændende oplevelser og holder af et stemningsfyldt højskolemiljø med morgensamlinger, sang og foredrag. Kurset indeholder bl.a. en heldagsudflugt til Ribe, Vadehavscentret og Mandø og en halvdagsudflugt til det gamle kongesæde i Jelling og den smukke Vejle Ådal. Derudover tager vi med naturvejleder ned i Grejsdalen og hører spændende foredrag om vores hjemlige digter; Jeppe Aakjær og den store russiske digter; Dostojevskij.
OBS! FULDTEGNET
Kurset foregår i dagene:
11. - 17.06.2012
Pris: Kr. 3.900,-
Se brochure og indstik her!
Tilmeld dig her
|
|
|
Brandbjerg, Blicher og Brunkul
Til alle der søger nye, spændende oplevelser og holder af et stemningsfyldt højskolemiljø med morgensamlinger og foredrag. Kurset indeholder bl.a. en heldagsudflugt til brunkulslejerne i Søby, hvor guider fortæller om livet i lejerne. På samme tur besøges Blichermuseet i Herning. Derudover tager vi med naturvejleder ned i Grejsdalen og hører spændende foredrag om bl.a. vores hjemlige digter; Jeppe Aakjær. Kreativiteten bliver ligeledes udfoldet i forskellige workshops, bl.a. smykkeværksted.
Kurset foregår i dagene:
18. - 22.06.2012
Pris: kr. 3.450,-
Se brochure og indstik (se side 2) her!
Tilmeld dig her
|
|
|
Klassisk kor
En intens uge med klassisk kor under ledelse af meget velrenommerede korfolk. Med dirigent og korleder Jesper Grove Jørgensen i spidsen og Henrik Metz som repetitør og akkompagnatør er der garanti for masser af korundervisning af meget høj kvalitet. Repertoiret består af et af Mozarts smukkeste kirkeværker for kor: Vesper solennes de Confessore, samt af en række populære danske og skandinaviske a cappella-sange. Der er begrænset plads på kurset, så hurtig tilmelding anbefales.
Kurset foregår i dagene:
21. - 27.07.2012
Pris: kr. 4.200,- (Dobbeltværelse)
Tilmeld dig her
Læs mere om underviserne her!
|
|
|
Gladere, stærkere og tættere på
Kurset er for familier, som gerne vil have mere ud af sommerferien sammen. Her opfyldes både ønsket om fælles oplevelser og om faglig og social berigelse i mødet med nye mennesker og nye udfordringer. Alle formiddage er der aldersopdelte aktiviteter og eftermiddag og aften er der fællesaktiviteter for hele familien. Aktiviteterne er mange og spænder lige fra friluftsliv over stop-motion-filmproduktion til teamudvikling og kropssprog og meget mere. Der er lagt op til en uforglemmelig uge for hele familien.
Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Gifted Children og Mensa, men er åbent for alle interesserede.
Kurset foregår i dagene:
01.07 – 07.07.2012
Pris:
kr. 4.200,- (voksne)
kr. 2.800,- (unge, 15-17,5 år)
kr. 2.000,- (børn, 11-14 år)
kr. 1.800,- (børn, 4-10 år)
Se brochure og se indhold her!
Tilmeld dig her
|
|
|